60 millioner kroner til udvikling af superceller – Københavns Universitet

Forside > Nyheder > 60 millioner kroner ti...

16. januar 2018

60 millioner kroner til udvikling af superceller

Celleforskning

Forskere på Københavns Universitet vil ved hjælp af særlige lysstråler udvikle superceller, som bedre kan bekæmpe eksempelvis kræft og en lang række andre alvorlige sygdomme. Det sker med støtte fra en ny seksårig forskningsbevilling på 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.

Ved hjælp af særlige lysstråler får forskerne molekylerne til at placere sig i de rigtige mønstre og på den måde kan de kontrollere cellens adfærd og funktion.

Menneskets krop består af milliarder af celler, som potentielt kan udvikle sig til svære sygdomme, eksempelvis kræft. For at kunne tilpasse sig, vokse og reproducere sig selv består cellerne af et utal af molekyler, der er organiseret i meget præcise mønstre. Mønstrene bestemmer ikke alene cellens funktion og overlevelse, de er også kernen i et forskningsprojekt, som netop har modtaget 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme.

”Vi har valgt en ny hovedvej til at udvide vores forståelse af celler og deres adfærd. Det har potentiale til at blive et gennembrud, men ingen ved endnu, hvad det vil føre til. Det er det, vi skal udforske de næste seks år,” siger professoren i spidsen for forskningsprojektet, Dimitrios Stamou fra Nano-Science Center på Kemisk Institut, Københavns Universitet.

Super-immunceller
Resultaterne af Dimitrios Stamous forskning er potentielt vidtrækkende i forhold til den måde, som sundhedssektoren behandler svære sygdomme som diabetes, Alzheimers, hjertekarsygdomme og kræft.

”Ved at re-designe de molekylære mønstre i cellen kan vi få cellen til at opføre sig, som vi ønsker. En mulighed kan fx være at udvikle super-immunceller, som mere effektivt dræber cancerceller, før de bliver til en tumor,” siger professor Dimitrios Stamou, der i sin forskning samarbejder med Berkeley og School of Medicine på University of California i USA.

Lysstråler kan kontrollere cellen
For at re-designe mønstrene i molekylet bruger forskerne bl.a. en metode kaldet optogenetics, hvor man ved hjælp af særlige lysstråler kan få molekylerne til at placere sig i de rigtige mønstre og på den måde kan kontrollere cellens adfærd og funktion. En metode, som endnu ikke er særlig udbredt, men meget lovende.   

”Næsten ingen udnytter, at man kan ændre i molekylernes organisering i cellen for at få cellen til at ændre adfærd. Den mest udbredte måde at få en celle til at gøre noget bestemt på, er ved at ændre molekylerne, så de muterer eller ved at tilføje nye molekyler til den,” forklarer Dimitrios Stamou.

Udviklingen af super-immunceller har ifølge Dimitrios Stamou en tidshorisont på mere end 10 år, før metoden kan afprøves på mennesker.