22. maj 2013

Blodpropper knuses med lys

Medicinalkemi

Hverken jordskælv, slanger eller skovbrande dræber så mange mennesker som de små uanseelige klumper af fedt, kalk og kolesterol, vi kalder blodpropper. Hvert femte menneske i verden dør, når denne såkaldte plak river sig løs fra en blodåre, og sætter sig fast som en prop i hjerne eller hjerte. Nu skal kemikeren Jørn Bolstad Christensen fra Københavns Universitet udvikle en helt ny måde at angribe de dødbringende aflejringer i arterierne.

"Hvis alt går som det skal, så går der kun fem år før vi har en metode der både kan opdage farlig plak og fjerne det

Jørn Bolstad Christensen,

Lektor, Kemisk Institut,

Københavns Universitet

Plakken skal fjernes ved at belyse en særlig nyudviklet medicin med infrarødt lys. Og Jørn Bolstad Christensen har store forventninger til projektet:

- Hvis alt går, som det skal, så går der kun fem år, før vi har en metode, der både kan opdage farlig plak og fjerne det. Vi håber at være i gang med de første forsøg i mennesker, når de fem år er gået, siger han.

Central rolle i internationalt samarbejde

Jørn Bolstad Christensen, der er lektor på Kemisk Institut ved Københavns Universitet, skal stå for udviklingen af en bogstaveligt talt central del af den revolutionerende medicin i et forskningssamarbejde, der inddrager 19 forskellige virksomheder og universiteter i hele Europa. Projektet er støttet med otte mio. euro (60 mio. DKK) fra EU’s forskningsstøtteprogram FP7.

Kemisk kinderæg

Plak er svært at bekæmpe, dels fordi det sidder på indersiden af blodårerne, men det er også svært, fordi det kommer i to udgaver. Plak som er ufarlig - og plak som dræber. Jørn Bolstad Christensen skal udvikle noget af et kemisk kinderæg. Han skal fremstille et særligt nanomolekyle, som skal have to funktioner i et molekyle. Det skal både kunne finde og fjerne plakken.

Koblingsmolekyle

Den ene ende af molekylet skal kunne kende forskel på farlig og uskadelig plak, og sørge for at hele molekylet hæfter sig fast til farlige aflejringer. Den anden ende af molekylet skal bestå af et farvestof, som sætter en kemisk nedbrydningsreaktion, en oxidering, i gang, når det bliver belyst med infrarødt lys.

Både genkendelsesdelen og farvedelen bliver fremstillet af andre forskergrupper. Christensen og hans hold skal blot lave et molekyle, der samler de to funktioner i en enkelt struktur.


Noget af et kunststykke

At lave en kemisk kobling mellem to funktioner lyder som den simple del af opgaven, men set fra en laboratoriekemisk synsvinkel er det noget af et kunststykke. Det er faktisk så svært, at tre andre forskergrupper også skal konkurrere om at fremstille molekylet, der kan, forklarer Christensen:

- Den bedste løsning går videre i processen, og bliver det ikke os, så har vi da alligevel fået noget ud af den forskning, der indgår i projektet. Men jeg håber naturligvis, at det bliver os, der sidder med gevinsten, forsikrer Jørn Bolstad Christensen.

En værktøjsholder i nanostørrelse

De molekylebidder, der skal udføre arbejdet - de funktionelle grupper - skal anbringes meget præcist i både vinkel og placering for at fungere. Og det er langt fra alle typer af molekyler, der kan holde ”værktøjet” så præcist. En af de få molekyleklasser, der egner sig som kemiske universalværktøjsholdere, er dendrimerer. Buskformede molekyler, som langt fra er nemme at arbejde med.

Heldigvis er Christensen og hans hold på Kemisk Institut mestre i at fremstille de komplicerede molekyler

- De fleste grupper der interesserer sig for dette område er ikke rendyrkede syntesekemikere. Vi er tilfældigvis dem, der har knækket koden på at syntetisere dendrimerer med meget præcise egenskaber, fortæller Jørn Christensen.

Mere effektiv, mindre farlig

I dag behandler man blodpropper med en kombination af blodfortyndende midler, karudvidende medicin og operative indgreb som ballonudvidelser. Med den nye metode vil man kunne behandle langt mere skånsomt, fordi den meget præcist går efter den skadelige type plak, og så kan den sikre, at plak kun bliver nedbrudt et molekyle ad gangen, så det ikke kan gøre skade andre steder i kroppen.

EU-projektet hedder "Novel nanotechnology-enabled system for endovascular in vivo near-infrared fluorescence molecular imaging and endovascular near-infrared targeted photodynamic therapy of atherosclerotic heart disease”.

I daglig tale bliver det forkortet til CosmoPHOSnano. Det internationale konsortium inddrager, ud over kemikere, molekylærbiologer, toksikologer, kardiologer, specialister i billeddannende medicinske teknikker, specialister i dyreforsøg og specialister i humanforsøg.

Emner