23. december 2010

Dansk kemiker åbner kinesiske døre

Et nyt dansk-kinesisk forskningscenter har nu fået sin første danske medarbejder på plads i Kinas hovedstad Beijing. Som post-doc skal kemikeren Jakob Kryger Sørensen oprette den første forskningsgruppe på Centeret. Her skal han samarbejde med kinesiske studerende om at udvikle molekylestore elektroniske komponenter.

Hele Jakob Kryger Sørensens forskergruppe i Beijing

Tværnationalt samarbejde om mikroskopisk elektronik 

Dansk-Kinesisk Center for Molekylær Nano-Elektronik, er opstået som et samarbejde mellem Nano-Science Center på Kemisk Institut, Københavns Universitet, Sino-Danish Center for Education and Research og det kinesiske Chinese Academy of Science's Institute of Chemistry i hovedstaden Beijing. Centeret er støttet af både Danmarks Grundforskningsfond og National Natural Science Foundation of China (NSFC)

Elektronik på pap

Molekylestore transistorer og kontakter, lyder som noget, der bliver ubegribeligt småt. Men elektronik der er bygget af organiske molekyler i stedet for silicium, kan foreløbig ikke konkurrere på hverken størrelse eller hurtighed. Til gengæld vil de snart gøre det muligt at udvikle elektroniske komponenter, som er både billige og fleksible. For eksempel vil man kunne printe elektroniske kredsløb på pap eller plastik.

 Jakob Kryger Sørensen i Beijing

Måske vil prislappen på det hakkede oksekød kunne fortælle om kødet har været kølet ned hele vejen fra jord til bord, fortæller Jakob Kryger Sørensen. Men i bund og grund fokuserer han meget lidt på, hvad hans komponenter skal bruges til.

"Jeg tænker ikke så meget over, hvad de her komponenter skal bruges til. Det vil der helt sikkert være nogle produktudviklere, der kan svare på. Jeg koncentrerer mig om at udvikle nogle molekyler, der kan nogen spændende ting", siger Kryger Sørensen.

 

 

Kompetencer fra øst og vest 

De danske molekylærelektronikere kommer til projektet med en stor ekspertise i at samle de organiske komponenter i kolber og flasker. Altså i syntesekemi. Kineserne derimod er rigtigt gode til at måle og teste de nye molekylers elektroniske egenskaber.

Kinaophold værdifuldt men vanskeligt

Med tiden er det tanken, at danske studerende skal lære målemetoder i Beijing, mens kinesiske studerende skal lære syntese i København. Kryger Sørensen er overbevist om, at kemikere med kinaerfaring bliver værdifulde, men mener ikke, at alle og enhver skal vælge at studere et år i Beijing. Det er spændende, men også vanskeligt. Så det kræver, at man har interesse for at lære Kina at kende.

Gadebillede fra den kinesiske hovedstad

Almindelig sprogforbistring med ualmindelige fortegn

Noget så simpelt som at få en vaskemaskine leveret, bliver til et projekt, når man selv ikke kan skrive sin adresse med kinesiske tegn, og vaskemaskinesælgeren ikke kan læse de europæiske. Heldigvis har den danske kemiker for det meste kontakt med studerende og ansatte på universitetet. Og deres engelsk er glimrende.

Amin på græsk, latin eller mandarin

Trods de kinesiske kemikeres gode engelskkundskaber støder man ind i mellem på pudsige uforudsete vanskeligheder. For eksempel hedder de kemiske notationer noget andet på kinesisk end på "europæisk". Vestlige kemikere har navngivet kemien ud fra gamle græske og latinske konventioner. Kineserne bruger tilsvarende kinesiske betegnelser. Når vi fra vesten for eksempel taler om triethylamin, så siger kineserne Sān yǐ àn. Det kan oversættes med "tre anden amin", forklarer Jakob Kryger Sørensen.

" Hver dag er der noget mærkeligt, som man ikke forstår, og mange ting er besværlige. Men mine nye kolleger har været gode til at hjælpe mig. For eksempel har de stillet med en tolk når jeg skulle have ordnet noget praktisk. For eksempel lejekontrakt", fortæller den første dansker på Dansk-Kinesisk Center for Molekylær Nano-Elektronik i Kina.


Dansk-kinesisk center for molekylær nano-elektronik