KU guldmedalje til ph.d.-studerende for solcelleteori
GULDMEDALJE
Hvis det skal lykkes at bremse klimaforandringerne, er det helt centralt at vi får solkraft til at fungere optimalt. Men de nuværende solceller har flere svagheder. De kan kun fange, og ikke lagre, solens energi. De bliver lavet af silicium som er stift og skrøbeligt, og produktionen af dem er ikke helt uskadelige for miljøet. Alt det vil Ph.d. studerende i kemi, Stine Tetzschner Olsen, gerne lave om på. Derfor kastede hun sig over såkaldte Dihydroazulen Photo-switches, da hun satte sig for at besvare årets guldmedaljeopgave ” Kvantekemisk indsigt i molekylær elektronik i Coulomb blokade regimet - molekylære transistorer, sensorer og kontakter”.
Lovende molekylært solbatteri
Dihydroazulen er et molekyle med yderst lovende egenskaber som solbatteri. Det kan både fange solens energi, lagre den og senere frigive den som varme, og så kan det noget helt nyt og afgørende. Når varmen skal gives fri igen, kan man påvirke molekylet med elektricitet. Tidligere kunne man nemlig ikke direkte styre hvornår molekylet afgav sin energi i form af varme.
Et solbatteri hvor man ikke kan styre hvornår man ønsker at få frigivet energi/varme fra, er ikke særlig praktisk. Derfor er det et afgørende fremskridt, at Dihydroazulene kan switches med elektrisk strøm, men stoffets udviklere i Kemisk Instituts ”Centre for Exploitation of Solar Energy” med professor Mogens Brøndsted i spidsen, havde et problem. De forstod ikke hvorfor strøm fungerede som kontakt, fortæller Stine Tetzschner Olsen.
”Mogens er den første, der har fået en photo-switch til at switche helt uden hjælp af lys. Dette giver en såkaldt "dark photo-switch" hvilket jo er ret paradoksalt. Bare tænkt på de to modstridende ord; dark og photo; altså lys”, siger Olsen.
Grundvidenskabelig forståelse er forudsætning for anvendelse
Tetzschner Olsens forskning åbner nye døre til forståelsen af disse potentielle sol-batterier. Metoden kan bruges i videre design af andre photo-switches, for se om de er mulige kandidater, der kan switche i mørket kun ved brug af spænding.
”Trin et i skabelsen af et muligt sol-batteri er jo, at man forstår det anvendte molekyle”, slår Olsen fast.
Ren beregningskemi gav guld
Guldmedaljeopgaven hedder ” Theoretical Investigations on Dihydroazulene Photo-switch in the Coulomb Blockade Regime - Future Aspects on Solar Cells“, og det er ren beregningskemi, fortæller Olsen.
”Jeg havde arbejdet med beregningsmetoden før, men tolkningen af mine teoretiske tal i forhold til virkelige eksperimentelle observationer var yderst spændende og udfordrende” siger den Ph.d.-studerende.
Anerkendelse og annoncering
Vejleder for afhandlingen er Kurt V. Mikkelsen, men Olsens tidligere med-vejleder fra specialet Thorsten Hansen hjalp også til under projektet, og Stine Olsen mener, at medaljen gavner både nu og i fremtiden.
”Det er jo altid rart at få en anerkendelse for sit arbejde, og vide at man faktisk er god nok”, smiler Olsen og fortsætter: ”Og så ser det godt ud på CV'et, så forhåbentligt kan det hjælpe, når jeg en gang skal ud i den virkelige verden og have et job”, slutter den guldmedaljevindende Ph.d.-studerende.