Ny dansk forskning viser, hvordan olien sidder fast i undergrunden
Det kan for mange være lidt af et mysterium, hvorfor verden skulle være ved at løbe tør for olie, da de fleste oliefelter i verden kun er suget halvtomme. Men en del af den olie der er fundet er fanget som olie dråber i små hulrum i bjergarterne eller klistret til hulrummenes vægge nede i undergrunden, når de nuværende olie produktions teknikker har gjort deres arbejde. Nu giver ny dansk nano-forskning måske en forklaring på hvor og hvordan olien i Nordsøen klistrer fast til bjergarterne i undergrunden. Det er en forklaring, der kan vise sig at være det første trin på vejen til udviklingen af en forbedret olie produktionsteknik med henblik på at forøge olieproduktionen fra de danske felter.
En forskergruppe ved Nano-Science Center under Kemisk Institut på Københavns Universitet har undersøgt boreprøver hentet fra oliefelterne i Nordsøen under et atomic force mikroskop. Forsøget viser, at de hulrum, der gemmer olien, har helt andre overfladeegenskaber, end man skulle forvente ud fra kendskabet til de mineraler bjergarterne er lavet af. De olieholdige bjergarter i den danske del af Nordsøen er primært kridt, - samme bjergart som har dannet Stevns og Møns klinter. Lektor Tue Hassenkam har stået i spidsen for forsøgene; hvor delresultater bliver offentliggjort i det anerkendte tidskrift PNAS (Proceedings of the National Academy of Sciences) i denne uge. Han siger, at det er første gang undersøgelser af denne art er lavet på kridt fra et oliefelt i Nordsøen. "Tidligere undersøgte man overfladeegenskaber på rene mineral krystaller. Men vores forsøg har vist, at undergrundens kridt er bygget op på en anden og mere kompliceret måde" siger han.
De oliebærende lag i undergrunden minder egentlig mest om en badesvamp. Olien gemmer sig i hårfine porer og hulrum, og kun noget af olien kan presses ud af kridtlaget og frem til produktions boringen ved at injicere vand i kridtlaget. Resten bliver efterladt som små olie dråber omgivet af vand i de små hulrum eller klistret til væggene i porerne. Kridt partikler burde sky olie, som en gås skyer vand, hvis kridt partiklerne opførte sig som mineralet kalcit, som kridt næsten 100% er lavet af. Men de nye undersøgelser med et særligt kraftigt mikroskop har vist, at overfladerne af hulrummene i kridtet er delvist dækket af et materiale som olie kan klistre på. Lektor Hassenkam mener, at den overraskende opførsel af materialet i kridtets overflader kan forklares ved at se på hvordan kridt er blevet til.
"Kridt er egentlig skjold af fortidige alger. Algerne har så at sige overfladebehandlet deres skjold med et organisk stof, for at gøre dem modstandsdygtige over for vand. Og det er nok denne her overfladebehandling, vi ser virke selv her 60 millioner år senere", siger han.
Hvis man kan klemme blot et par procent olie mere ud af undergrunden i Nordsøen, kan det være mange milliarder kroner værd for Danmark - Derfor støtter Maersk Olie og Gas AS på vegne af DUC sammen med Højteknologifonden et projekt i Professor Susan Stipps forskningsgruppe, - den såkaldte Nano-Chalk Satsning, der har løbet over de sidste to år. Tue Hassenkam begyndte egentlig at interessere sig for kridtundergrunden, fordi han syntes, at algernes kalkskjolde er så smukke. Men i dag efter et års arbejde ved mikroskopet er han glad for, at hans arbejde også kan bruges til noget. For med en forståelse af hvor olien hænger fast i kridtet, kan man måske udvikle en metode til at slippe den løs. Og det bliver så den anden del af Nano-Chalk projektet.
Yderligere oplysninger: Lektor Tue Hassenkam, tue@nano.ku.dk eller 26552030
Link til PNAS artikel