Bedre behandling af diabetes: Nyt insulin-molekyle kan selv styre blodsukkeret

Hverdagen for de mere end 46 millioner mennesker, der på verdensplan lider af type 1-diabetes kan om nogle år blive markant lettere og mere sikker.

Forskere fra Københavns Universitet og biotech-virksomheden Gubra har nemlig udviklet et nyt insulin-molekyle, der i fremtiden skal sikre, at patienterne får den rigtige mængde insulin.

Den insulin, der er på markedet i dag, kan nemlig ikke selv mærke om patienten med type 1-diabetes har behov for en lille eller stor effekt fra insulinen, der sænker niveauet af sukker i blodet.

”Derfor har vi udviklet det første skridt på vejen mod en insulintype, der kan justere sig selv i forhold til, hvordan blodsukkeret hos patienten er. Det har et kæmpe potentiale for at gøre livet langt bedre for folk med type 1-diabetes,” forklarer Knud J. Jensen, der er professor på Kemisk Institut på Københavns Universitet og en af forskerne bag et nyt studie om den nye type insulin.

Virker på rotter

Forskerne bag studiet har lavet en type insulin med en indbygget molekyle-binding, der mærker, hvor meget blodsukker, der er i kroppen. Så når blodsukkeret stiger, så bliver molekylet mere aktivt og frigiver mere insulin, og når blodsukkeret falder, frigiver den mindre insulin.

”Molekylet udløser konstant en lille mængde insulin, men varierer det efter behov,” lyder det fra Knud J. Jensen, der fortsætter:

”Det vil give mennesker med type 1-diabetes en mere sikker og nemmere behandling. I dag skal man injicere sig selv med insulin mange gange dagligt og måle blodsukkeret ofte ved at stikke sig i fingeren med en blodsukkermåler. Det kommer man ud over her, hvor man skal injicere det nye insulinmolekyle færre gange om dagen og dermed tænke mindre over det,” siger Knud J. Jensen.

Selvom den nye ’automatiserede’ insulin er et kæmpe skridt mod en bedre behandling af diabetes, er der stadig et stykke tid til, at insulinen bliver en del af diabetikernes hverdag.

”Vi har testet insulin-molekylet på rotter nu, og viser, at det virker. Næste skridt er at udvikle molekylet, så det virker hurtigere og mere præcist og teste det i mennesker – en proces, der kan tage mange år. Men det er værd at satse på,” forklarer Knud J. Jensen. 

Idéen opstod i USA

Ideén til at lave en insulintype, der kan justere sig selv i forhold til patientens behov opstod allerede for mange år siden, da Knud J. Jensen boede i USA og fik fortalt en historie af en ven med type 1-diabetes:

”Min ven, forfatter Jan Sonnergaard, fortalte mig om et ægtepar, der havde været ude og danse en aften. Manden har type 1-diabetes og får det dårligt. Konen tænker, at hun vil stabilisere hans blodsukker ved at give ham insulin, men manden dør af insulinen. Den type fejl ville jeg gerne sikre, aldrig skulle ske igen,” fortæller Knud J. Jensen og slutter:

”Det, der er svært ved diabetes, er, at insulin altid virker på den samme måde. Det sænker blodsukkerniveauet, også når patienten ikke har brug for det. Det er det, vi forsøger at afhjælpe med vore nye molekyle.”