5. maj 2021

Eliteforsker 2021: ”Jeg finder løsninger på de problemer, vi ikke har endnu.”

Priser

Kemiker Gemma Solomon er opdagelsesrejsende i molekylernes verden, hvor hun blandt milliarder af molekyler leder efter netop dem, som kan hjælpe os i bl.a. den grønne omstilling ved at udnytte strøm og varme bedre. I dag modtager hun Uddannelses- og Forskningsministeriets prestigefyldte EliteForsk-pris 2021, som en af landets dygtigste og mest talentfulde forskere på sit felt.

Gemma Solomon, professor
Den 40-årige professor Gemma Claira Solomon fra Kemisk Institut er blandt årets Eliteforskere 2021. Foto: Emilie Thejll-Madsen.

I et mikrokosmos bestående af et nærmest uendeligt antal molekyler, hvor langt størstedelen af dem fortsat er ukendte for os mennesker, bevæger den 40-årige professor, Gemma C. Solomon, sig dagligt rundt. Gennem sit arbejde på Nano-Science Center ved Kemisk Institut på Københavns Universitet leder hun efter nye molekyler, som med deres særlige egenskaber kan hjælpe os mennesker med at løse nogle af vores måske største problemer – nu og i fremtiden.

I dag modtager hun Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-pris 2021. Ud over hæderen følger også 1 million kroner til hendes forskning samt 200.000 kroner i personlig hædersgave.

”Jeg er enormt taknemmelig for at have modtaget prisen og for al den støtte, jeg har fået fra mentorer, kolleger, Kemisk Institut og resten af KU, lige siden jeg kom til Danmark fra Australien i 2010. Jeg kunne ikke have gjort noget af det alene,” siger professor Gemma C. Solomon.

Opdagede det mest ”strøm-sky” molekyle nogensinde

I 2018 lykkedes det hende sammen med sine kolleger og samarbejdspartnere at finde det mest strømisolerende molekyle, som nogensinde er identificeret. Resultatet var revolutionerende, fordi det rykkede den teoretiske grænse for, hvor elektrisk isolerende noget kan laves. En opdagelse, som blev gjort inden for feltet kvanteinterferens, og som har perspektiver til at kunne ændre den måde, som vi udvikler computere og andre elektriske apparater på.

”I mit arbejde med strøm og varmetransport i molekyler er jeg meget interesseret i at undersøge, hvordan naturen kontrollerer de processer, så vi kan lære af dem og måske designe molekyler, der kan løse specifikke problemer for os ved at transportere strøm og varme mere effektivt og grønt,” siger Gemma C. Solomon.

Ifølge professoren handler det ”bare” om at finde netop de molekyler, som med deres specielle egenskaber kan rykke ved den fundamentale fysiske grænse, som fx vores elektriske kredsløb og anden teknologi er bundet af i dag.

”Der findes et enormt antal molekyler i verden, så selvfølgelig er der nogle af dem, der kan løse vores problemer. Vi skal bare finde dem,” siger hun.

Gemma Solomon
Gemma Solomon modtog i 2019 en sølvmedalje fra Det Kongelige Videnskabernes selskab for en fremragende grundvidenskabelig præstation. Foto: Emilie Thejll-Madsen.

Et bymenneske der farer vild i skoven

Selve undersøgelsen af molekylernes verden er grundforskning i sin reneste og smukkeste form, hvor Gemma C. Solomon med sin klassiske grundvidenskabelige metode prøver sig frem tusinder af gange, hvor løsningen af et konkret problem er pejlemærket i horisonten.

”Nogle gange er det som at være et bymenneske, der pludselig bliver smidt af i skoven, hvor man ingen idé har om det liv, der findes dér. Men har man et hint fra et problem, så har man en vej ind i molekylernes verden, som måske kan lede os frem til en større forståelse,” siger hun og tilføjer:

”Min forskning er grundforskning, så mine opdagelser er i høj grad mulige løsninger på problemer, vi ikke har nu, og en egentlig anvendelse kan være 20 eller 50 år væk. Men hvis jeg kan gøre min forskning åben og tilgængelig og fortælle verden om den, er der måske en virksomhed eller andre forskere, som kan bruge det til noget, jeg end ikke har fantasi til at kunne forestille mig.”

EliteForsk-prisen er ikke Gemma C. Solomons første pris på dansk jord. I 2019 modtog hun en sølvmedalje fra Videnskabernes selskab for en fremragende grundvidenskabelig præstation og i 2020 blev hun optaget i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, hvor tidligere prominente medlemmer som H.C. Ørsted, Niels Bohr, Marie Curie, Albert Einstein og Charles Darwin også har sat deres aftryk.