Nano på kinesisk
Som de første danske nanoteknologi-studerende var Mikkel Marfelt og Jon von Bülow på et studieophold i Beijing. De to måneder i Kinas hovedstad førte både til en stor kulturel oplevelse og spændende forskning, der viste, at kineserne er ved at være helt på højde med resten af verden i den teknologiske udvikling.
Efter at have krydset tværs gennem Rusland med den Transsibiriske Jernbane ankom Mikkel Marfelt og Jon von Bülow en aprilmorgen i 2007 til banegårde
n i Beijing. Som de første danske udvekslingsstuderende i Kina fra Nano-Science Center vidste de meget lidt om, hvordan de næste to måneder skulle foregå. De havde selv stablet opholdet på benene, men præcis hvad de ville komme til at forske i på universitet i Beijing var ikke fastlagt på forhånd.
- Vi tog det på gefühl, fortæller Mikkel Marfelt - og de to bachelorer havde da heller ikke grund til bekymring. De blev hentet på stationen af en kinesisk studerende, og derfra var der gjort alt for, at deres ophold skulle blive vellykket – lige fra små praktiske ting til det sociale liv i storbyen.
- De gjorde virkelig alt for os. Vi kom for eksempel til at spille på første holdet i både basket, volleyball og badminton. Og var faktisk med til at vinde en finale med volleyball holdet, fortæller Mikkel Marfelt.
Både Jon og han fik tilpasset deres forskning til den faglige baggrund de havde med sig fra Danmark. Mikkel arbejdede med at udvikle computerchips i plast, mens Jon udviklede metoder til at lave plastiske krystaller.
- Jeg arbejde ud fra min vejlederes metoder, og fik lov at arbejde meget selvstændigt, selv om mange af kineserne i forskergruppen arbejde meget ud fra nogle fastlagte rutiner. Det var meget spændende at lære hans processer at kende, og jeg fik nogle rigtig gode resultater ud af det - faktisk bedre end deres egne, forklarer Mikkel.
Faciliteterne på universitet var langt hen af vejen som de to studerende havde været vandt til i København. Dog gjorde det høje antal studerende, at der ofte var mange om budet.
Dette var også kendetegnende for livet i Beijing generelt. Byen virker gigantisk stor for en dansker, men samtidig mindst ligeså moderne som en vestlig storby.
- Beijing er overvældende stort, og det samme er universitetet. Deres kemiske institut alene er ligeså stort som hele H.C. Ørsted Instituttet. Men man skal virkelig ikke undervurdere Kina. Alene i det man kalder de høj-økonomiske zoner, der er ligeså moderne og ligeså velstående som vesten, bor der 200 millioner mennesker, siger Mikkel Marfelt, der mener, at Beijing på mange måder er optimal for internationale studerende.
- Der er masser af muligheder i Beijjing, og du kan både få indblik i den kinesiske hverdag og samtidig have muligheden for at være sammen med nogle af de andre internationale studerende, hvis du får brug for at tale med nogen, der er på helt samme bølgelængde.
Mikkel tog beslutningen om at tage til Kina frem for til USA eller et europæiske land, fordi han gerne ville prøve noget anderledes – og den beslutning har han ikke fortrudt.
- Det var en kæmpe oplevelse, og det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg besøger Kina. Landet har et utroligt stort potentiale, og kulturen fascinerer mig virkelig meget. Hver fjerde menneske på jorden er kineser, så jeg føler det næsten som en selvfølge at lære deres kultur at kende”, fortæller han.