Professor fra Københavns Universitet vinder Nobelprisen i kemi

Det gik meget hurtigt onsdag, da Morten Meldal fik beskeden om, at han havde modtaget Nobelprisen i kemi. Kun få timer efter opkaldet fra nobelpriskomiteen stod han foran både dansk og international presse i H.C. Ørsted Bygningen.

”Jeg er stadig rystet. Jeg har først ringet til min kone for tyve minutter siden, for min telefon har glødet, siden det blev offentliggjort. Det er en helt enorm ære. Det er jo ikke hver dag, en dansker modtager en Nobelpris, så det er meget stort," sagde han til de fremmødte journalister, hvorefter en af dem spurgte, hvad han tænkte, da han fik beskeden.

”Jeg tænkte, om det virkeligt var rigtigt. For to år siden lavede vi nemlig en revy, hvor jeg skulle ringes op af en nobelkomite. Så jeg tænkte et øjeblik på, om det var dem, der ringede igen," svarede han med et smil.

Morten Meldal modtager Nobelprisen sammen med de amerikanske forskere Barry Sharpless og Carolyn Bertozzi. Han er den tiende forsker fra Københavns Universitet til at modtage Nobelprisen og tilslutter sig dermed navne som August Krogh og Niels Bohr. Det er 38 år siden en forsker fra KU har modtaget en Nobelpris. Sidste gang var da Niels K. Jerne modtog Nobelprisen i 1984.

Morten modtager Nobelprisen i kemi for sit banebrydende arbejde med såkaldt klik-kemi. En kemisk reaktion, der på enkel vis har gjort det muligt at ”lime” molekyler sammen. Metoden er et super anvendeligt værktøj særligt inden for medicinalforskning.

Enkelt og anvendeligt værktøj

Nobelkomiteen fremhæver forskningens enkelhed og store anvendelighed som en bevæggrund bag udnævnelsen.
 
“Årets pris i kemi handler om ikke at overkomplicere sagerne, men i stedet arbejde med det, der er nemt og enkelt. Funktionelle molekyler kan bygges selv ved at tage en ligetil vej,” udtaler Johan Åqvist, formand for Nobelkomiteen for Kemi.

Deler prisen med amerikanske forskere

Sammen med Barry Sharpless er Morten Meldal blevet tildelt Nobelprisen, fordi han ved at opdage den kemiske reaktion ”bragte kemien ind i funktionalismens æra og lagde grunden til klikkemi”.

Den tredje modtager Carolyn Bertozzi, modtager prisen for at arbejde videre med klikkemi og tilføje nye dimensioner blandt andet i forbindelse med kortlægning af celler.

Samler molekylære byggeklodser

Klikkemi eller klik-reaktionen er en kemisk reaktion, hvor bestemte molekyle-grupper, der hver især bærer den ene del af en særlig binding i overfladen sættes sammen. Man kan forestille sig to legoklodser, hvor en har en forhøjning og den anden en fordybning - sammen kan de to dele klikke sammen og binde de molekyler, som de sidder på, til en ny konstellation.

Molekylære "byggeklodser" kan således samles relativt enkelt til avancerede og brugbare molekyler i et væld af funktioner, særligt indenfor medicinalforskning.

Reaktionen har siden opdagelsen været meget anvendt som et både hurtigt og effektivt kemisk værktøj. Eksempler på brugbarheden rækker fra ting i dagligdagsbrug som maling, der bedre binder sig til en overflade - til bedre medicin og nye behandlingsformer fx i oprensning af insulin og udviklingen af nye kræftbehandlinger.